Naturelskere får hytter på Sydfyn

Folk, der holder af at opholde sig i naturen, får nu nye muligheder 16 steder i det sydfynske øhav med såkaldte shelters eller hytter.

I 16 områder i Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn Kommuner bliver der nu etableret såkaldte blå støttepunkter, som gør det muligt at opholde sig eller overnatte nær kysten.

Støttepunkterne bliver forsynet med arkitekttegnede hytter, som kan indpasses i den lokale natur.

Praksis Arkitekter har tegnet fem forskellige hytter, som er opkaldt efter lokale fiskearter.

De 16 steder langs kysten får hver en eller flere af de fem typer hytter stillet op, alt efter den forventede brug af stedet.

Underbygger strategi om udeliv

Udviklingen og opstillingen af de 16 blå støttepunkter er et samarbejde mellem det tværkommunale, Naturturisme I/S, Praksis Arkitekter, Lokale og Anlægsfonden og en række brugergrupper.

Lokale og Anlægsfonden har bevilget 2,3 millioner kroner til projektet, som løber op i ialt 6,9 millioner kroner.

Projektet understøtter Naturturisme I/S? valg af seks indsatsområder som led i deres friluftsstrategi for det Sydfynske Øhav.

Indsatsområderne er:

  • havkajaksejlads
  • lystfiskeri
  • lystsejlads
  • dykning og undervandsjagt
  • surfere og almindelige naturnydere

Mere om projektet her

Oversigt

    Oversigt