Naturfredningsforening vil støtte godsejere

Danmarks Naturfredningsforening vil have bedre vilkår for ejerne af godser og herregårde. Flere og flere godsejere skiller sig af med deres godser, da de er for dyre at drive. Denne udvikling finder naturfredningsforeningen uheldig.

-

Danmarks Naturfredningsforening vil have bedre vilkår for ejerne af godser og herregårde. Flere og flere godsejere skiller sig af med deres godser, da de er for dyre at drive. Denne udvikling finder naturfredningsforeningen uheldig.


Flere og flere fynske godser og herregårde bliver sat til salg eller leje. Omkostningerne ved at drive og vedligeholde et stort gods er i dag så omfattende, at de oprindelige ejere ikke kan klare udgifterne blot ved at passe godset jorde.


Senest har ejerne af Tranekær Slot sat hele slottet til leje for at skaffe indtægter til vedligeholdelse.


Derudover kan interesserede købere også erhverve Brolykke Gods på Sydfyn og Harridslevgaard slottet på Nordfyn. Begge gods er til salg. da de nuværende ejere ikke har råd til at beholde deres forfædres ejendomme.


Uheldig udvikling
Denne udvikling kalder Danmarks Naturfredningsforening for uheldig. Foreningen mener, at de oprindelige ejere af de fynske godser og herregårde, er de bedste til at sikre, at de gamle kulturelle værdier bliver bevaret for eftertiden.


\"De oprindelige ejere har langt større respekt for værdierne på et gods end en ny ejer har. Samtidig har gamle ejere været en integreret del af lokalsamfundet i generationer, og det gør, at lokalsamfundet også kan komme på godset\", siger Poul Henrik Harritz, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.


Poul Henrik Harritz siger, at der er flere eksempler på at nye godsejere har indhegnet skovene og gjort det til private områder uden adgang for offentligheden.


Noget for noget
Derfor vil Danmarks Naturfredningsforening have lavet en lovgivning, der kan hjælpe trængte godsejere.


\"Til gengæld for offentlig støtte til vedligeholdelse af bygningsværkerne, kan godserne fx åbne op for offentligheden eller dyrke jorden miljørigtigt\", siger Poul Henrik Harritz.


Lovgivning i England
Flere godsejere på Fyn tager positivt imod udspillet fra Danmarks Naturfredningsforening.


\"Det ville være en fin ide, at indføre den samme ordning som i England. \"The National Trust\" giver støtte til godsejerne og sikrer at herregårdene kan blive i familiernes varetægt.

Oversigt

    Oversigt