I det fynske folks tjeneste

Naturgas Fyn dropper klage

Naturgas Fyn tilbagekalder sin klage til Energiklagenævnet over et fjernvarmeprojekt i Morud på Nordfyn.

Selskabet vil i stedet fremover fokuseres på at kvalificere kommunernes beslutnings-grundlag, når forudsætningerne for nye konverteringsprojekter skal vurderes, skriver Naturgas Fyn i en pressemeddelelse.

- Vi stiller os fortsat tvivlende over for den påståede positive samfunds- og brugerøkonomi i projektet i Morud, da det ikke har været muligt at nå til enighed omkring centrale forudsætninger såsom varmeforbrug, tilslutningsgrad og områdeafgrænsning. Samtidig vil omkostningerne for hver forbruger være cirka 100.000 kr. for at blive tilsluttet fjernvarmen. Disse penge kunne bruges meget mere effektivt ved f.eks. at energire-novere boligerne. Naturgas Fyn vil fremover bruge flere kræfter, tidligere i processen, for at sikre, at vi giver kommunerne et fuldstændigt og dokumenteret beslutningsgrundlag, inden behandlingen af nye fjernvar-meprojekter, siger Teknisk direktør i Naturgas Fyn Henrik Mygind Søndergaard.

Ved du noget? Så send os et tip