Naturklagenævnet støtter Bogense Kommune

Bogense Kommune behøver ikke at ændre sin lokalplan så Bogense Kyst kan blive omdannet til et asylcenter. Det fastslår Naturklagenævnet i en afgørelse. Ejerne af det tomme hotel håber nu, at et landsplandirektiv kan bane vej for et asylcenter i Bogense.

-

Bogense Kommune behøver ikke at ændre sin lokalplan så Bogense Kyst kan blive omdannet til et asylcenter. Det fastslår Naturklagenævnet i en afgørelse. Ejerne af det tomme hotel håber nu, at et landsplandirektiv kan bane vej for et asylcenter i Bogense.

Planerne om at omdanne Bogense Kyst til et asylcenter led mandag endnu et nederlag, da Naturklagenævnet afviste en klage fra ejerkredsen bag Bogense Kyst.

Ejerne havde klaget til nævnet over Bogense Kommune, fordi kommunen nægter at lave lokalplanen for området om. Kommunen fastholder, at hotellet skal bruges til turistmæssige formål, selvom Udlændingestyrelsen gerne vil leje det tomme hotel, og omdanne det til et asylcenter.

Men utallige henvendelser fra Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeren har ikke kunnet rokke kommuen. Og Bogense Kommune har altså ret til at afvise en ændring af lokalplanen, fastslår Naturklagenævnet.

Ejerkredsen er ikke særlig glad for afgørelsen.

\"Vi håber nu, at Miljøministeren vil skride ind med et landsplandirektiv, så kommunen bliver tvunget til at ændre lokalplanen,\" siger ejernes advokat Ole Schmidt i en kommentar.

Men ejerne af det tomme hotel sidder dog ikke med hænderne i skødet og venter på at myndighederne skal tvinge en lejeaftale igennem. Sideløbende med planerne om at oprette asylcenter, så prøver ejerne at sælge Bogense Kyst ud til 63 ferielejligheder.

 

Oversigt

    Oversigt