Naturpark Lillebælt til diskussion på Bornholm

Planer om en kommende Naturpark Lillebælt er fredag til debat på det bornholmske folkemøde.

Her vil Middelfart sammen med Fredericia og Koldning kommuner forsøge at lægge billet ind på Naturpark Lillebælt som landets første i en række naturparker, der indføres til sommer med støtte fra Friluftsrådet.

Mødet skal også bruges til at diskutere, hvorfor kommunerne skal satse på naturparker, hvad borgerne får ud af det og hvad det betyder for naturen.

- Det er big business, men det er altså også vigtigt for naturen at vi formår at beskytte den, således at vi hele tiden kan have en balance mellem på den ene side at benytte naturen og på den anden side beskytte naturen. Så det er det store potentiale i det her, siger Johannes Lundsfryd (S), formand for Miljø- og teknikudvalget i Middelfart Kommune.

Oversigt

    Oversigt