Naturpark Lillebælt vil have det blå stempel

Naturpark Lillebælt sendte mandag en officiel ansøgning af sted til Friluftsrådet for at blive en del af en "De danske Naturparker".

For at markere ansøgningen blev der mandag snorklet i Søbadet i Middelfart - et område, der blandt andet er kendt for sine mange marsvin.

Naturpark Lillebælt, der er et samarbejde mellem Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner, mener, at den unikke natur her og omkring den nordlige del af Lillebælt er så speciel, at den skal med i Friluftsrådets nye mærkningsordning.

- Vi vil gøre opmærksom på, at her er en særlig oplevelse. Med parken forventer vi i langt højere grad at give gode naturoplevelser for både herboende og turister, siger Johannes Lundsfryd, der er formand for Miljø- og Teknikudvalget i Middelfart Kommune

Ifølge formanden bliver ordningen indført omkring årsskiftet. Den skal bruges til at gøre opmærksom på de unikke naturoplevelser for eksempel ved hjælp af skiltning som man kender det fra Tyskland.

Oversigt

    Oversigt