Naturprojekt truer kulturarv

Kulturarvsstyrelsen og Odense Bys Museer frygter, at naturprojektet ved Gyldensteen strand ved Bogense ødelægger vigtig kulturarv.

Et område ved den nordfynske kyst ved Bogense, der blev inddæmmet for 140 år siden, skal nu oversvømmes igen. Resultatet skal være er en ny fjord, en ferskvandssø og en stribe nye små-øer.

Men både Kulturarvsstyrelsen og Odense Bys Museer har gjort indsigelse mod projektet. De frygter, at naturprojektet ved Gyldensteen strand ved Bogense vil ødelægge vigtig kulturarv.

Det gælder både den forhistoriske kulturarv og den kulturarv, som inddæmningsprojektet skabte for 140 år siden.

Kulturarvsstyrelsen ønsker blandt andet, at en del af de gamle diger og pumpestationer bevares.

Forhandling onsdag

Parterne mødes onsdag i denne uge for at drøfte, om projektet kan ændres, så det bevarer kulturarven, som styrelse og museet ønsker, og samtidig tilfredsstiller Svend Aage Jensens Naturfond planer med projektet.

Men fonden vil ikke på forhånd garantere, at de vil følge alle krav.

- Der er grænser for, hvor meget vi vil ændre i projektet, og stadig gennemføre det, siger Leif Skov, formand for Svend Aage Jensens Naturfond.

Gyldensteen inddæmmede strand i dag

 
 

Størstedelen af det inddæmmede land tilhørte Gyldensteen Gods, som gav navn til den centrale del af området Gyldensteens Inddæmmede Strand.

Aage V. Jensen Naturfond har forhandlet med Gyldensteen Gods om at overtage et 616 hektar stort område bestående af Gyldensteens Ind-dæmmede Strand, Reservatet i Ore Inddæmmede Strand samt de tidligere øer Lindholm og Langø.

Gyldensteen inddæmmede strand naturprojekt

 
 

I den vestlige halvdel af Gyldensteens Inddæmning skabes en ca. 215 hektar stor lavvandet fjord.

Når pumpen bliver slukket, vil der opstå en fersk sø øst for det nye dige til Langø. Søens vandspejl vil ligge tæt ved havniveau, og den vil blive op til godt 1 m dyb med store lav-vandede områder, hvor der vil komme rørskov.

Illustartion: COWI

Interaktivt kort

Vis Fjord skal genskabes på et større kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fakta

Oversigt

    Oversigt