Eleverne i 8. C på Ejerslykkeskolen præsenterede fredag deres projekter for skolens andre elever og deres forældre.
Opgaven har været at opfinde og udvikle robotter, der kan stimulere folk til at få sundere vaner i hverdagen.
Det er blevet til syv projekter. For eksempel en quizmaskine, en hjertemåler og en maskine, der måler hvor hurtigt man sparker en bold afsted.
Til det har de benyttet sig af teknologi fra Arduino.
Projektet, Fremtidens Velfærdsteknologi, på Ejerslykkeskolen er blevet gennemført i samarbejde med Mærsk McKinney Møller Instituttet på SDU, og Nordea-Fondens naturvidenskabelige festivalpulje har financieret materialerne.
Dansk Naturvidenskabsfestival er landsdækkende og omfatter flere hundrede projekter.
Bag festivalen står Danish Science Factory.
Formålet er at fremme interessen for naturfag og science.