I det fynske folks tjeneste

Navnestrid mellem energiselskaber afgjort

Energiselskabet Ewii har tabt en navnestrid til kollegerne i energiselskabet Eniig.

Vestre Landsret har afsagt kendelse i en navnestrid mellem energikoncernerne Ewii og Eniig - og kendelsen er entydig og klar. Den giver nemlig selskabet Eniig ret til fortsat at bruge navnet Eniig, webdomænet Eniig.dk samt koncernens logo.

Det skriver Ewii i en pressemeddelse.

Ewii havde anlagt sagen, fordi koncernen mente at Eniig krænkede Ewiis navn - både i lyd og i design af logo.

Kendelsen ærgrer konstitueret administrerende direktør for Ewii Koncernen, Jens Christian Sørensen:

- Vi har gentagne gange registreret, at kunder har forvekslet de to selskabers navn og logo, at pressen og offentligheden har taget fejl, samt at kendskabsgraden til vores navn er blevet udfordret, siger han i pressemeddelelsen og tilføjer, at selskabet nu vil arbejde hårdere på at fortælle markedet om forskellene på de to selskaber.

Sagen har været særlig principiel, da den har omhandlet to store selskaber i samme branche, der sælger de samme ydelser i et stærkt konkurrencepræget marked.

Sagen kort 

I april 2016 annoncerede Ewii - som skriver dets navn således: EWII - i en pressemeddelelse, at koncernen ville ændre navn fra Trefor til Ewii. Samtidig blev navnet anmeldt til Erhvervsstyrelsen.
I august 2016 tilkendegav en pressemeddelelse, at fusionen mellem Himmerland Elforsyning og Energi Midt fremover skulle have navnet Eniig, som skriver dets navn således: eniig.
I januar 2017 fik Eniig ret til at beholde navnet, men Ewii kærede kendelsen, som Vestre Landsret nu har stadfæstet.

Kilde: Ewii

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.