Nazist fængslet for vold mod studerende

Søndag blev en nazisympatisør fængslet i 10 dage for at have slået og sparket en tilfældig kvindelig tilskuer ved lørdagens demonstration i Kolding. Offeret var en kvindelig jura-studerende fra Odense.

Kvinden fra Odense var i Kolding med sin søster, da hun blev nysgerrig for at se, hvad der skete i parken, hvor nazidemonstrationen fandt sted.

Da demonstrationen kom ud af kontrol, gemte hun sig ved en busk, og her slog den 45-årige nazisympatisør hende to gange med en fanestang og sparkede hende otte til 10 gange i hovedet og på kroppen. Mandens tunge sikkerhedssko blev fremvist i retten.

Han nægtede sig skyldig, men accepterede fængslingen og ønskede ikke at udtale sig. 

Det skriver Ritzau Bureau søndag.

Oversigt

    Oversigt