Nedbrændt spejderhytte: Sorg vendt til glæde

Torsdag var der rejsegilde på Frederiksminde, DDS-spejdernes hytte i Fruens Bøge. Her godt et år efter branden er sorg vendt til glæde.

Natten til den 19. september 2015 brændte spejdergruppen Sortebrødrenes hytte i Fruens Bøge.

Lige siden har spejderne kæmpet for at få sammenholdet til at hænge sammen uden et fast samlingssted. Men nu lysner det for gruppen. Torsdag var der rejsegilde i hytten.

- Det var er sørgerligt syn, der mødte os om morgenen den 19. september sidste år, da hytten brændte ned. Men nu kan vi begynde at se fremad, siger Jes Bacher Kristensen, der er leder hos spejdergruppen Sortebrødrerne.

Spejdergruppen Sortebrødrene har benyttet hytten den siden 1959.

- Udefra kommer hytten til at se ud som før, men indenfor har vi fået lov til at få lavet nogle ændringer, så den kommer til at fungere endnu bedre som spejderhytte, fortæller Jes Bacher Kristensen.

Frederiksminde har en lang historie, der går tilbage til slutningen af 1800-tallet, da den blev brugt til skydning, og Odense Bys Museer har anbefalet, at hytten genskabes, som den var før branden og i samme materialer.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt