I det fynske folks tjeneste

Nedbrud kostede togforsinkelser

De rejsende på Fyn måtte fredag morgen indstille sig på såvel aflysninger som forsinkelser og overfyldte tog.

Problemerne opstod ifølge Banedanmark, fordi en gruppe relæer brændte sammen i en relæhytte i Odense.
-
 Odense station fungerer ikke længere, som den skal rent sikkerhedsmæssigt på grund af signalproblemer. Og det er ikke et problem, der kan løses på fem minutter, sagde driftschef i DSB Thomas Gordon tidligere fredag morgen til politiken.dk.

Ifølge Thomas Gordon ramte vanskelighederne ikke landsdelstrafikken gennem Odense. IC-togene og lyntogene kan godt køre gennem Odense og stopper også i Odense som normalt. Men på grund af problemer med ind- og udrangering måtte der påregnes forsinkelser på omkring 10 minutter.

Lokalt ramte nedbruddet såvel Svendborg-banen som Vestfynssystemet.