I det fynske folks tjeneste

Sydfynsk nedtur i Spanien: Nederlag sender GOG ud af EHF Cuppen

GOG tabte i Spanien i EHF Cuppen, og dermed blev TTH Holstebros håndboldherrer klar til kvartfinalen.

Håndboldherrerne fra GOG skulle bruge et point for at booke billet til kvartfinalen i EHF Cuppen søndag.

Sådan gik det dog ikke, da fynboerne var på besøg i Spanien hos Granollers.

Spanierne vandt kampen 34-31, og dermed blev TTH Holstebros herrer klar til kvartfinalen i stedet.

Det skyldes en bedre målscore end GOG i slaget om at komme videre fra en andenplads i gruppespillet.

De fire gruppevindere er automatisk videre, mens tre af de fire bedste toere også kvalificerer sig.

Lørdag slog TTH Cuenca 34-22 på hjemmebane og dermed nåede TTH op på seks point ligesom GOG.

Fynboernes nederlag søndag betyder dog en dårligere målscore, og at GOG dermed blev sorteper i kampen om videre avancement.

Kampen i tal

Granollers-GOG 34-31 (19-15).

 

Granollers:  Adrian Trejo 6, Mamadou Cissokho 6, Antonio Garcia Robledo 6, Alejandro Coloma 5, Pol Valera Rovina 4, Vukasin Rakocija 3, Oswaldo Dos Santos Maestro 2, Adria Martinez 1, Victor Lozano 1.

 

GOG:  Lasse Kjær Møller 9, Emil Jakobsen 6, Odinn Thor Rikhardsson 4, Jon Andersen 4, Lukas Jørgensen 3, Niclas Kirkeløkke 1, Frederik Andersen 1, Josef Pujol 1, Oscar Bergendahl 1, Lars Hald 1.

 

Diskvalifikation: Mamadou Cissokho, Granollers .

Diskvalifikation: Lars Hald, GOG .

 

Udvisninger: Granollers 8, GOG 4.

 

Tilskuere: 4.000.