To nederlag til Odense Bulldogs på to dage

Odense Bulldogs har blot vundet en af de seneste fem kampe efter lørdagens nederlag til Hvidovre Fighters.

Ishockeyholdet Odense Bulldogs kunne have spillet sig nærmere førstepladsen i Metal Ligaen med en sejr over bundproppen Hvidovre Fighters lørdag.

Sådan gik det imidlertid ikke. Hvidovre overraskede med en sejr i forlænget spilletid på 1-0.

Der blev altså ikke scoret en eneste gang i kampens første tre perioder. Først efter 63 minutter blev det afgjort, da Hvidovres Valdemar Kisum scorede efter oplæg fra Tobias Dyk.

Trods sejren i den forlængede spilletid ligger Hvidovre fortsat på 11.-pladsen og dermed sidst i Metal Ligaen med 19 point.

I den anden ende har Herning Blue Fox et forspring på tre point ned til Odense, der ligger på andenpladsen med 56 point.

I lørdagens sene kamp var der gang i målscoringen, da Rungsted Seier Capital hjemme besejrede Herlev Eagles 4-3.

Dermed indtager Rungsted fjerdepladsen med 49 point, mens Herlev stadig ligger i den tunge ende med 20 point på tiendepladsen. Det er et enkelt point mere end Hvidovre, der ligger sidste i ligaen.

Oversigt

    Oversigt