Nedfalden køreledning: Togaflysninger mod København

Lyn-togene fra Odense mod København er aflyst.

Der er søndag morgen aflyst en del tog mellem Ringsted og København, da en køreledning er blevet revet ned ved Borup.

Det oplyser DSB og fortæller, at lyn-togene fra Odense mod København er aflyst og kører sammenkoblet med Esbjerg-togene til København H.

Desuden meddeler DSB om disse ændringer:

  • Togene mellem Ringsted og Østerport er aflyst.
  • Lyn-togene fra Cph Lufthavn/København H er aflyst til Ringsted. De kører sammen med IC-togene til Ringsted.
  • Nykøbing F: Kun ét tog i timen.
  • Togene til/fra Nykøbing F standser i Borup og Viby Sj.
  • Togene til/fra Holbæk standser i Hedehusene.

Banedanmark arbejder på at reparere køreledningen ved Borup, men ved endnu ikke, hvornår togene kan køre igen.

 

Oversigt

    Oversigt