I det fynske folks tjeneste

Nedrivningen af Bogense Sygehus starter i dag

I dag tages hul på arbejdet med den længe ventede nedrivning af det gamle sygehus i Bogense.

Omsider er man nu klar til at komme videre med projektet, der skal omdanne den gamle Bogense Sygehusgrund til et helt nyt boligområde, Sct. Anna Park.

Nordfyns borgmester Morten Andersen samler i dag kl. 14 forhammeren op og slår det første hul i det gamle sygehus. Sammen med en stor nedrivningsmaskine fra Dan Mark Ejendomme sætter borgmesteren dermed gang i processen, der skal ende med en række nye boliger i Bogense.

Hvis du vil overvære nedrivningen, byder Dan Mark Ejendomme på en grillpølse og en øl eller en vand til alle nysgerrige, der vil se, hvordan en nedrivning foregår.

 

Ved du noget? Så send os et tip