Netavis taber til Fynske Medier

Frede Jakobsen skal aflevere to domænenavne til Fynske Medier, som han købte, da han oprettede netavisen Svendborgs Netavis efter flere års ansættelse hos netop Fynske Medier.

Domænenavnene hedder svendborgsavis.dk og svendborgavis.dk. Det mener Fynske Medier ligger for tæt på navnet på det selskab der ejer Fyns Amts Avis, som er en del af Fynske Medier.

Derfor kan læsere tro, at de er inde på Fyns Amts Avis, mens de i virkeligheden er inde på Svendborgs Netavis.

Fynske Medier klagede til Klagenævnet for Domænenavne, som gav dem medhold, tirsdag, skriver Svendborgs Netavis.

Nævnet finder, at Frede Jakobsen har...: "registreret og anvendt domænenavne i strid med god domænenavnsskik".

Nævnet pålægger Frede Jakobsen at overdrage de to domænenavne til Fynske Medier, og det har han tænkt sig at gøre.

Oversigt

    Oversigt