Netto-røveri: To mænd anholdt

To mænd på 19 og 23 år blev natten til lørdag anholdt efter et røveri mod en Netto-butik i Ørbæk sent fredag aften.

Vagtchef Lars Fredensborg ved Fyns Politi fortæller, at de to mænd blev anholdt omkring midnat.

- Jeg kan ikke sige så meget nu på grund af efterforskningen. Vi holder kortene tæt inde til kroppen, lyder det fra vagtchefen.

Han fortæller, at de to mænd er til afhøring, og der formentlig bliver tale om en fremstilling i grundlovsforhør senere lørdag. Politiet har i forbindelse med anholdelsen af de to mænd fundet to splatterpistoler.

Fyns Politi fik anmeldelse om et røveri fredag aften ved 22-tiden, hvor en mand truede personalet med en pistollignende genstand og fik et mindre pengebeløb udleveret.

Oversigt

    Oversigt