Netværk vil have Asmaa genvalgt

En række medlemmer af Enhedslisten har taget initiativ til et nyt midlertidigt netværk med navnet "Genvalg til Asmaa".

En række medlemmer af Enhedslisten har taget initiativ til et nyt midlertidigt netværk med navnet "Genvalg til Asmaa".

Bag initiativet står nogle af de hovedbestyrelesmedlemmer, som stemte mod et ekstraordinært årsmøde.

-  Vi vil arbejde for, at Asmaa fastholder sin nuværende placering, hverken mere eller mindre, siger Anna Rytter, talskvinde for det midlertidige netværk og byrådsmedlem i Odense.

Asmaa Abdol-Hamid, der selv deltog i det stiftende møde, er meget glad for denne opbakning:

- Derfor tror og håber jeg, at jeg igen får mange stemmer. Ikke for min egen skyld, men af hensyn til Enhedslistens troværdighed. Jeg har tidligere sagt, at jeg kan blive alt mellem 1 og 10 på kandidatlisten, siger Asmaa Abdol-Hamid.

- Men ligegyldigt hvor mange stemmer jeg får, vil jeg ikke højere op på kandidatlisten end den plads, jeg har i dag. Og kommer jeg længere ned, vil jeg naturligvis respektere en demokratisk afgørelse, slutter Asmaa Abdol-Hamid.

Formålet med netværket er ikke at repræsentere Asmaa Abdol-Hamid. Men udelukkende at støtte hende på hendes egne præmisser.

Oversigt

    Oversigt