I det fynske folks tjeneste

Tæt på milliarden: Newtec sikrer rekordstor egenkapital

Veje-, pakke- og sorteringsmaskiner hitter. Den fynske virksomhed Newtec har for 15. år i streg øget egenkapitalen.

Den familieejede virksomhed har hovedkontor i Odense. Foto: Google Maps

876.950.000 kroner. 

Så mange penge står der på bankkontoen ved fynske Newtec. 

Læs også Thorborg ud af isenkram: Værsgo i Kongensgade bliver til Kop & Kande

Det fremgår af familievirksomhedens nyligt offentliggjorte årsregnskab for regnskabsåret 2018/2019, der sluttede i maj. 

Dermed har Newtec igen polstret sin egenkapital. Siden 2004 har virksomheden skaffet mere end en halv milliard til posten egenkapital. Alene siden seneste regnskab har 64,5 millioner kroner fundet vej til virksomhedens egenkapital.

Og det er selvom seks millioner kroner er blevet overført til virksomhedens fynske ejerkreds. 

Newtec producerer veje-, pakke- og sorterings­­maskiner til frugt- og grøntsags­­industrien. Listen over produkter tæller eksmempelvis maskiner, der kan pakke tomater i bægre eller kartofler i poser. Derudover har Newtec også udviklet maskiner, der kan veje citrusfrugter. 

Grønne tal i det meste af regnskabet

Dette er ikke kun egenkapitalen, der er vokset ved Newtec. Virksomhedens resultat efter skat lander på knap 70 millioner kroner; en forbedring på 32 millioner kroner i forhold til sidste år. 

Læs også Lav rente er lig med låneomlægning: Fynske banker skovler penge ind

Selvom det meste af regnskab viser grønne tal, så har virksomheden oplevet en stigning i personaleomkostninger på fire millioner. I samme periode er det samlede antal medarbejdere vokster fra 105 til 107. 

Samlet set vurderer ledelsen, at årsregnskab er i tråd med det, man havde forventet. 

I årsrapporten noterer Newtecs ledelse, at man forventer lignende resultater for det nuværende regnskabsår.