Nicki frustreret over for milde speedwayregler

Jason Crump får kun en advarsel for at have sparket efter Nicki Pedersen under det svenske Grand Prix. Både danskeren og landstræneren vil have skrappere krav.

-

København, mandag /ritzau/
Jason Crump får kun en advarsel for at have sparket efter Nicki Pedersen under det svenske Grand Prix. Både danskeren og landstræneren vil have skrappere krav.

Et voldsomt spark fra Jason Crump mod den fynske speedwaykører Nicki Pedersen under lørdagens svenske Grand Prix, har bragt sindene i kog.
Australieren får formentlig kun en advarsel fra det internationale forbund, men både Nicki Pedersen og den danske landstræner Jacob Olsen mener, at der skal slås hårdere ned. - Desværre findes der i speedwaysporten ikke et gult og et rødt kort som i fodbold. Denne sag burde debatteres inden for
sporten, for vi kan ikke acceptere den slags svinestreger, siger Jacob Olsen.

Men Ole Olsen, der er løbsdirektør for VM-serien, ser ingen grund til at lave om på reglerne. - Reglerne er gode, som de er. Dommeren beslutter på aftenen, hvilken straf der skal gives, og sådan er det, siger Ole Olsen.

/ritzau/ og TV2/Fyn

Oversigt

    Oversigt