Nicki P. blev treer i svensk grand prix

Fynske Nicki Pedersen blev treer i lørdagens skandinaviske grand prix i svenske Målilla, men den forsvarende verdensmester i speedway udbyggede sin føring i den samlede VM-stilling med to point.

Han er nu 17 point foran Jason Crump fra Australien med fire løb
igen.

Hans Andersen lignede længe en vinder i det svenske, men måtte for andet løb i træk finde sig i andenpladsen - denne gang efter australieren Leigh Adams. I de indledende heats var Hans Andersen ellers helt urørlig. Andersen vandt således sine første fire heats. Først i sit femte heat måtte han nøjes med en tredjeplads. 

Også Niels-Kristian Iversen var godt kørende med to heatsejre i den indledende heats. De tre danskere havnede i den samme semifinale, og her måtte Niels-Kristian Iversen se sine to prominente landsmænd køre af sted med finalepladserne. 

Bjarne Pedersen kom ikke videre til semifinalen. 

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt