I det fynske folks tjeneste

Nicki P. og Hans A. på vej til Polen

Den danske verdensmester i speedway Nicki Pedersen er klar til at slå polske Tomasz Gollob på hjemmebanen i Leszno. Men Hans Andersen styrtede torsdag aften under løb i England, og det er uklart om han bliver klar til start i Polen.

Tomasz Gollob vandt sæsonens første Grand Prix for to uger siden. Den danske verdensmester vurderer, at forventningerne til Gollob vil være enorme på hjemmebanen.

- Der er et kæmpepres på Gollob, og selvom han er eget rutineret, kan det godt betyde, at han får problemer, hvilket selvfølgelig vil være til min fordel, siger Nicki Pedersen til Ritzau. 

Danskeren vil dog udelukkende fokusere på sig selv, når startsnoren går op til sæsonens andet Grand Prix.

Hans Andersen styrtede torsdag aften, men kunne rejse sig og gå ind i ambulancen. I følge hans hjemmeside bliver cyken bliver dog aldrig til en speedwaycykel igen.

Hans Andersen rejser dog planmæssigt til Lezno, og afhængig af kroppens tilstand imorgen, håber Hans at kunne deltage i træningen forud for lørdagens GP.

Så går alt vel stiller tre danskere efter planen til start i Leszno. Ud over Nicki Pedersen og Hans Andersen, der ligger henholdsvis nummer to og tre i VM-stillingen, så er Niels-Kristian Iversen også klar til at gasse op.

Bjarne Pedersen har meldt afbud med en brækket hånd.