Nicki Pedersen blev Årets Sportsnavn for tredie gang

Speedway- verdensmesteren Nicki Pedersen blev mandag aften kåret til Årets Sportsnavn, da TV2/Fyn og Fyens Stiftstidende sammen med Fynske Sportsforbund afholdt den traditionelle kåring.

Det er tredie gang Nicki Pedersen vinder den største sportspris på Fyn, og det betyder også, at det nu er slut med at give den hæder til verdensmesteren. Vedtægterne siger nemlig, at en individuel sportsudøver kun kan kåres tre gange.

Nicki Pedersen får prisen for i en suveræn sæson at have hjembragt, individuelt VM, hold-VM og et DM.

Årets Fund finder vej

Årets Fund 2008 gik til orienteringsløberen Emma Klingenberg fra Faaborg Orienteringsklub.

Hun kan både kalde sig junior verdensmester og junior europamester.

Torben Simonsen fra HCA-maraton fik årets hæderspris for sin mangeårige indsats for løbesporten på Fyn, mens Odense Squash Club løb med initiativprisen.

Prisoverrækkelsen skete i studiet på TV 2/FYN og 250 mennesker var indbudt til at overvære kåringen.

Oversigt

    Oversigt