I det fynske folks tjeneste

Nicki Pedersen får stor lønstigning

Over en bid mad og et glas vin på Fjelsted Skov Kro på Fyn tæt ved Nicki Pedersens barndomsby forlængede den danske verdensmester i speedway tirsdag sin kontrakt med den danske klub Holsted. Den to-årige kontrakt giver Nicki Pedersen 40 procent mere i løn end tidligere, og den 26-årige verdensmester er både tilfreds med beløbet og længden.  

-

Over en bid mad og et glas vin på Fjelsted Skov Kro på Fyn tæt ved Nicki Pedersens barndomsby forlængede den danske verdensmester i speedway tirsdag sin kontrakt med den danske klub Holsted.  
Den to-årige kontrakt giver Nicki Pedersen 40 procent mere i løn end tidligere, og den 26-årige verdensmester er både tilfreds med beløbet og længden.  

God kontrakt
\"Det er en meget god kontrakt efter danske forhold. Det er vigtigt for mig, at jeg også kan vise flaget i Danmark, og samtidig sikrer længden på de to år, at der kommer noget ro omkring det hele. Det er vigtigt både for klubben og for mig\", siger han.  

Nicki Pedersen er glad for, at han fortsat kører for en dansk klub.
Det sikrer, at det danske publikum kan få et glimt af verdensmesteren, og gør det samtidigt muligt at pleje de danske sponsorer bedre.  

/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip