Nicki Pedersen fokuserer på sølvet

Efter et skuffende Grand Prix i Cardiff har speedwaykøreren Nicki Pedersen nu blikket rettet mod sølvmedaljen. Chancerne for en VM-titel nummer to til Nicki Pedersen svandt kraftigt, da den danske speedwaykører sluttede langt nede i feltet i lørdagens Britiske Grand Prix i Cardiff.

36 point efter Crump

I den samlede VM-stilling er den danske verdensmester fra 2003 på tredjepladsen hele 36 point efter australieren Jason Crump.

- Men jeg kører stadig efter en plads på skamlen og sådan set også efter guld, for der kan eksempelvis opstå skader. Men det kommer nok til at dreje sig om andenpladsen, hvor Greg Hancock kun er to point foran mig, sagde Nicki Pedersen efter Grand Prix'et i Cardiff, hvor han kun fik fire point.

Oversigt

    Oversigt