Nicki Pedersen forstår ikke degradering

Den fynske speedwaykører Nicki Pedersen fatter ikke, hvorfor landstræner Jan Stæchmann har fjernet ham som holdkaptajn for det danske mandskab til det kommende hold-VM til fordel for Hans Andersen.

Beslutning giver bagslag

- Jeg synes, at man skulle bruge energien på andre ting i
stedet for at skifte en post, der ikke betyder noget. Den post
er fuldstændig ligegyldig, for vi skal alle hjælpe hinanden.
Derfor synes jeg bare, at han skulle lade den ligge, så vi kunne
komme ud og køre noget speedway, siger Nicki Pedersen til Ritzau.

Han tilføjer, at beslutningen også kan give bagslag.
- Der er jo sørgerligt, hvis nu Hans går ud og flopper. Så kan
pressen sige, at det er fordi, han har fået for meget pres på
sig, siger Nicki Pedersen.

Verdensmesteren fra 2003 har skuffet i de to seneste løb i
VM-serien, og samtidig har Hans Andersen vist storform. Det har
fået Jan Stæchmann til at skifte kaptajtn med den begrundelse,
at Nicki Pedersen havde brug for ro til at koncentrere sig om
sit eget. Men det argument bider Nicki Pedersen ikke på.

Skifte fører til uro

- Det har slet ikke noget med det at gøre. Jeg har ikke ramt
set-uppet i de to seneste Grand Prix'er, og længere er den ikke.
Jeg er heller ikke gået ned på ligaplan. Jeg kan sagtens klare
presset. Jeg ved godt, at jeg havde et dårligt hold-VM sidste
år, men sådan er det. Jeg har vist, at jeg kan rejse mig, siger
den danske speedwaystjerne.

Han slår fast, at det eneste, der kommer ud af
kaptajn-skiftet, er uro og fokus på andre ting end speedway.

Oversigt

    Oversigt