Nicki Pedersen gearer ned

Nicki Pedersen har været jaget vildt i Grand Prix-serien og glæder sig til næste sæson uden VM-guldets vægt på skuldrene.

-

Bydgoszcz, lørdag /ritzau/
Nicki Pedersen har været jaget vildt i Grand Prix-serien og glæder sig til næste sæson uden VM-guldets vægt på skuldrene.

Den danske verdensmester Nicki Pedersen har været jaget vildt i årets Grand Prix-serie i speedway. Lørdag nåede fynboen semifinalen i sæsonens næstsidste Grand Prix, der blev kørt i Bydgoszc i Polen.

Hjemmebanefavoritten Thomasz Gollob vandt for tredje år i træk, mens Nicki Pedersen glædede sig over at nå semifinalen.
- Uanset hvor gerne jeg end ville køre mig i finalen og vinde, så er mit niveau bare ikke bedre i år. Så egentlig er jeg glad for, at jeg overhovedet nåede semifinalen og ligger på en femteplads i den samlede stilling, siger Nicki Pedersen forud for sæsonfinalen i norske Hamar om to uger. Her har fynboen kun en teoretisk chance for en VM-medalje.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt