Nicki Pedersen på VM-guldkurs

Nicki Pedersen blev lørdag aften nummer tre i det polske speedway Grand Prix i Bydgowszcz. Med tredjepladsen er Nicki Pedersen fortsat nummer to i den samlede VM-serie, et point efter Jason Crump fra Australien, og dermed er der lagt op til et brag af en finale, når VM afgøres i Norge om to uger.

-

Nicki Pedersen blev lørdag aften nummer tre i det polske speedway Grand Prix i Bydgowszcz, der til stor jubel for de titusindvis af tilskuere blev vundet af Tomasz Gollob fra Polen.

Med tredjepladsen er Nicki Pedersen fortsat nummer to i den samlede VM-serie, et point efter Jason Crump fra Australien, og dermed er der lagt op til et brag af en finale, når VM afgøres i Norge om to uger.

Overraskende fik den femdobbelte verdensmester Tony Rickardsson kun seks point med fra Polen, da den rutinerede svensker ikke nåede videre fra sine indledende heat og faldt ned på tredjepladsen i den samlede stilling.

- Det er fantastisk, at VM-guldet stadig er en mulighed for mig, selv om det ikke er mit mål for i år. Jeg er meget tilfreds og glad for min tredjeplads, alt på podiet er godt for mig, jeg vil bare ikke blive nummer fire, sagde Nicki Pedersen.  /ritzau/

Oversigt

    Oversigt