Nicki Pedersen ude med skade

En skade i nakken tvinger speedwaystjernen til afbud.

På grund af eftervirkningerne fra sit voldsomme styrt i lørdags, må speedwaykøreren Nicki Pedersen nu melde fra til tirsdagens semifinale i den svenske liga.

Ifølge Team Nicki Pedersen er det hævelser i nakken, der giver problemer for den fynske speedwaykører. Hævelserne giver problemer med at fokusere, når han drejer hovedet fra side til side.

Dermed misser han sin svenske klub Dackarna Målillas semifinaleløb, men håber til gengæld at blive klar til søndag, når Leszno skal køre den første semifinale om det polske hold mesterskab.

Oversigt

    Oversigt