Nicki Pedersens første podieplads

Den fynske speedwaykører Nicki Pedersen kørte sig lørdag til en andenplads i det tjekkiske grand prix.

Andenpladsen var med til at sikre den tredobbelte verdensmeste sin første podieplads i denne sæson, selvom fynboen tyvstartede og kørte på det jævne.

- Jeg er meget glad. Jeg ville så gerne i finalen og føle, at min Grand Prix sæson for alvor er kommet i gang. Det skete heldigvis, men jeg skal love for, at jeg fik lov til at kæmpe for det, siger Nicki Pedersen.

Nicki Pedersen høstede også 14 point til tabellen i GP-serien, og det giver ham en samlet 5. plads med 31 point, og det er 11 færre end Kenneth Bjerre på førstepladsen.

Tomasz Gollob vandt på Marketa Stadion i Prag foran Nicki Pedersen.

Oversigt

    Oversigt