Nicolai Wael forlader OB

-

-

Midtbanespilleren Nicolai Wael forlader superligaklubben OB med øjeblikkelig virkning. Den 29-årige Nicolai Wael har tegnet en to-årig deltidskontrakt med 1. divisionsklubben HFK Sønderjylland.


Nicolai Wael kom til OB fra Vejle i 1998, og nåede at spille 73 kampe og score 17 mål i superligaen for OB.


Alle parter er glade
Men de sidste par kampe har midtbanespilleren ikke været fast mand på OBs 1. hold, og Wael har derfor selv ønsket at finde nye græsgange.


\"Jeg synes, det er rigtig godt for Nicolai, at han har fundet en god klub, hvor han vil komme til at spille på 1. holdet. Det er positivt, at HFK Sønderjylland tilbyder Nicolai et arbejde i nogle timer ved siden af fodbolden. Det er godt at få sporet spillerne ind på livet efter fodbolden. Samlet set er det en aftale alle tre parter er rigtigt tilfredse med. Det er jeg meget glad for\" skriver sportschef Lars Høgh på OBs hjemmeside.


I følge Onside.dk skifter Nicolai Wael på en fri transfer. OB får altså ingen penge for ham, selv om hans kontrakt ikke var udløbet. Til gengæld slipper OB for at betale hans månedsløn, som ifølge onside.dks oplysninger var på 80.000 kroner.


Rasmus Johansen forlænger
Til gengæld har OB forlænget kontrakten med angriber Rasmus Johansen med yderligere 2 år. Han har indtil videre optrådt 3 gange på 1. holdet.

Oversigt

    Oversigt