I det fynske folks tjeneste

Niels Christian Nielsen

-

-

Navn:  Niels Christian NielsenParti: SocialdemokraterneBopæl: Mellemvej 10, 5700 SvendborgOpstillingskreds: Svendborg-LangelandTillidsposter:Antal stemmer FV2001:Kontakt: e-mail17ncn@hk.dk Personlig hjemmeside: www.niels-chr-nielsen.dk

 

Video

Niels Chr. Nielsen`s videopræsentation

Derfor skal vælgerne stemme på mig:
- Det er vigtigt at Fyn får valgt folketingsmedlemmer ind i det nye Folketing, der har en bred og dyb lokal indsigt i det fynske område.
Jeg vil arbejde for at beskæftigelsen på Fyn som minimum matcher resten af landet. Det skal ske ved at erhvervsudviklingen i udkantsområder skal understøttes, så der kan skabes og fastholdes job. Det skal sikres at alle har adgang til voksen- og efteruddannelse - uanset økonomisk formåen. De unge i erhvervsuddannelserne skal sikres en elevplads. Skolepraktikken skal indføres igen og beholdes så længe der er et behov.
Der skal være menneskelig tid til de ældre. Hvad nytter frit valg, hvis det betyder at alt er ekstra stresset og hjemmehjælperen og de ældre ikke har mulighed for omsorgstid.
Det skal også kunne betale sig at arbejde for unge.  Prisen på børnepasning må derfor ikke overstige 1.000 kroner pr. barn. Børnepasning skal være for alle, også for de forældre der har skæve arbejdstider. En stemme på mig er en stemme på Fyn.

Hvad er dine fynske mærkesager?
- Jeg vil arbejde for at Fyn bliver et vækstområde på uddannelse, erhverv og beskæftigelse. Der skal skabes nye uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser på Fyn. Statslige arbejdspladser kan decentraliseres og der kan skabes flere uddannelsesmuligheder i tilknytning til de allerede kendte uddannelsesinstitutioner. Der skal fortsæt være støtte til iværksættere og skabelsen af nye arbejdspladser i de erhvervsmæssigt svage landsdele - herunder Fyn.

Hvordan får vi skabt flere arbejdspladser på Fyn?
- Fyn skal skabe flere arbejdspladser ved at gøre brug af højteknologi og specialisering, og ved at have et relevant uddannelses- og efteruddannelsesniveau. Jeg vil arbejde for en styrkelse af Syddansk Universitet/Odense Teknikum og Syddansk Forskerpark. Dette skal gøre dem til lokomotiver i forhold til de fynske virksomheder, så disse bliver markedsledere.

Hvordan bliver integrationen af indvandrere/flygtninge bedre på Fyn?
- Der skal ske en systematisk afdækning af den enkelte indvandrer/flygtnings ressourcer i forhold til det danske arbejdsmarked. Der skal være ressourcer til individuelle kompetence-samtaler, afklaring af personlige og almene kompetencer, faglig afklaring og virksomheds-praktik. Det skal ende op i at nydanskeren har et komplet kompetencekort, der kan fungere som et personligt "bevis" når der søges arbejde, alternativt uddannelse.

Er der plads til flere svinefarme på Fyn eller skal antallet reduceres?
  - Antallet og størrelsen af fynske svinefarme skal harmonere med hvad lokalområdet/miljøet/dyre velfærden kan "bære". Vore vandløb, søer og farvande er meget ømfindige over for de koncentrater af gylle der udledes fra de danske landbrug, herunder svinefarme. Der skal være god mulighed for at producere svin på Fyn også i fremtiden, men det skal ske med respekt for omgivelserne. En tilladelse til udvidelse af et husdyrbrug må ikke være evigtvarende!

Hvilke konsekvenser får kommunalreformen for Fyn?
- Det kommunale landkort på Fyn, kommer i fremtiden til at bestå af 10 - 12 kommuner, der varierer meget i størrelse og geografi. Fyn bliver en del af et nyt fællesskab i form af den syddanske region. Arbejdsmarkedspolitikken, miljøet og den offentlige transport bliver en kæmpe udfordring for de nye fynske kommuner. Jeg vil som folketingspolitiker være med til at sikre at der ikke sker forringelser med det nye system. Som fynsk politiker vil jeg være med til at fastholde fokus på Fyn i den nye store region. Jeg vil arbejde for at de nuværende amtsinstitutioner fastholdes på Fyn og at den nye regionsdannelse ikke får negativ konsekvens for de fynske sygehuse.