Niels Højberg forlader Region Syddanmark

Administrerende direktør i Region Syddanmark, Niels Højberg, har sagt sin stilling op, for at blive universitetsdirektør på Århus Universitet. Han tiltræder sin nye stilling den 1. september.

Højberg siger farvel til regionen netop som der er store omvæltninger i gang med sygehuslukninger, milliardinvesteringer og generel omstrukturering.

- Det er gammel kærlighed, der får mig til at skifte. Jeg har ganske enkelt fået et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til.

Rygter om at Niels Højbergs jobskifte skulle skyldes knas i samarbejdet med regionrådsformand Carl Holst har han derfor ingen kommentarer til.

Niels Højberg er tidligere amtsdirektør i Fyns Amt og er anerkendt for sin store erfaring med dygtig ledelse af store offentlige administrationer.

I 2006 kom han derfor også til at stå i spidsen for den enorme fusionsproces mellem de fire gamle amter og mange tusinde medarbejdere, der idag udgør Region Syddanmark. 

Det blev derfor kun til 1½ år, med Niels Højberg som øverste chef i regionen.

Oversigt

    Oversigt