Niels Sindal ny ordfører

Den fynskvalgte Niels Sindal får nu øget indflydelse på Christiansborg. Han er blevet udnævnt til ny erhvervsordfører for Socialdemokraterne.

- Jeg er glad. Jeg betragter det selv som et skulderklap, når jeg nu avancerer, siger Niels Sindal til TV 2/FYN.

Ti år med erhvervspolitk

Sindal sad i forvejen i erhvervsudvalget og har arbejdet med erhvervspolitik i ti år, først i Europaparlamentet og nu i Folketinget.
 
Posten som ordfører blev ledig efter, at Jan Trøjborg forlader Folketinget til fordel for borgmesterposten i Horsens.
 
Med udnævnelsen får Niels Sindal øget indflydelse på den socialdemokratiske politik.
 
- Men der ligger også mere arbejde i det, siger Niels Sindal.
 
Som et af de vigtigste temaer for fremtiden nævner han, at uddannelse og forskning skal spille bedre sammen med erhvervslivet.

Oversigt

    Oversigt