I det fynske folks tjeneste

Nikolaj fik en "Svend"

Årets bedste mandlige skuespiller er Nikolaj Lie Kaas, og han kan nu pynte sit hjem med en "Svend". Filmprisen blev uddelt torsdag aften ved et galla-arrangement i Svendborg. I alt blev syv publikumspriser uddelt.

Nikolaj Lie Kaas takkede for prisen fra scenen i Svendborg Teater.

Publikum bestemmer

Det er andet år, at Svendborg står bag prisuddelingen "Årets Svend". Vinderne i kategorierne er bestemt af biografernes publikum.

Nikolaj Lie Kaas vandt sin pris som bedste mandlige skuespiller for sin præstation i filmen "Mørke".

De øvrige priser

  • Årets danske film: Drømmen
  • Årets kvindelige skuespiller: Sidse Babett Knudsen, "Efter brylluppet"
  • Årets nye danske håb: Mille Dinesen, "Nynne"
  • Bedste udenlandske film: "Matchpoint" af Woody Allen
  • Bedste danske børnefilm: "Tempelriddernes skat"
  • Bedste udenlandske børnefilm: "Ice Age 2"

Vinderne fik alle en statuette lavet af den lokale glaskunstner Bente Sonne samt et rejsegavekort.