I det fynske folks tjeneste

Nødraket uden nødstedt afsender

Fyns Politi er sikker på, at der ikke var nogen nødstedte personer ved Kerteminde Fjord onsdag aften.

JRCC havde onsdag aften en redningshelikopter i luften over Kerteminde Fjord, fordi der var set en nødraket, men politiet vurderer, at der ikke var tale om nødstedte personer.

Flere personer henvendte sig onsdag aften til politiet, fordi de havde observeret en nødraktet, der svævede over Kerteminde Fjord et sted i luften syd for Munkebo og nord for Kertinge.

Både politi og og en redningshelikopter fra JRCC, Joint Rescue Coordination Centre, ledte forgæves efter personer i området uden at finde nogen.

- Eftersøgningen blev indstillet klokken 20.40 onsdag, efter at JRCC havde overfløjet området, og der blev også filmet med varmesøgende kamera, men der blev ikke fundet noget, fortæller vagtchef Thomas Bentsen.

Læs også Nødraket var formentlig en fuser