I det fynske folks tjeneste

Nødspor: To år og 270 millioner for at inddrage fynsk nødspor

FDM er ikke ubetinget begejstret for at køre i nødsporet. Det er nye motorveje, der er brug for, mener bilisternes organisation.

Vejdirektoratet har analyseret 10 vejstrækninger i Danmark, hvor det kan være aktuelt at bruge nødsporene til kørsel. FDM er kritisk over for løsningen.

Den billigste løsning for at inddrage nødsporet fra Odense til Nr. Aaby vil koste 207 millioner kroner - den dyreste koster 270 millioner kroner. Det svarer til cirka en tiendedel af anlægsudgiften af et ekstra spor.

Det fremgår af en fem måneder gammel rapport fra Vejdirektoratet, som transportminister Hans Chr. Schmidt mandag kunne henvise til, da han i Odense lancerede sit forslag om at inddrage nødsporet på den fynske motorvej.

Vejdirektoratet har i en rapport undersøgt ti udvalgte  danske motorvejsstrækninger, der kan anvende nødsporet til almindelig bilkørsel.

Et par år ude i fremtiden
På Fyn vil det tage et par år at opsætte vejtavler og gennemføre de anlægsudgifter, der er nødvendige for at inddrage sporet, fremgår det af rapporten.

Vejdirektoratet opererer med forskellige scenarier i forhold til, hvor meget tid bilisterne kan spare ved at benytte nødsporet.

Læs også Ambulancefolk: Kørsel i nødspor lyder ikke som en super idé

Hvis nødsporet inddrages permanent, vil det generelt give et tidstab de steder, hvor man i dag kan køre 130 kilometer i timen.

Det forudsættes nemlig, at hastighedsgrænserne sænkes ved brug af nødsporet. Det kan dog samtidig have den effekt, at antallet af ulykker falder.

90 kilometer i timen
Et andet scenarie er, hvis man forudsætter, at der i dag kan køres med en hastighed på 90 kilometer, når der er tæt trafik. Hvis man fremover også kun må køre 90 kilometer i timen i nødsporet, er der ikke nogen tidsmæssig besparelse.

Vejdirektoratet anbefaler imidlertid, at man kun inddrager nødsporet efter behov - f.eks. i myldretiden eller, når der er meget feriekørsel.

Læs også Borgmester om inddragelse af nødspor: Ren galimatias

 

Her opereres der foruden kørsel i nødsporet med en mere eller mindre skrabet model af skiltning og ITS overvågning (Intelligente Transport Systemer).

Størst effekt
Målt ud fra en samfundsøkonomisk og tidsmæssig vurdering vil den billigste skiltning- og overvågningsløsning give den største effekt forudsat, at der ikke sker flere ulykker.

Løsningen forudsætter en hastighed på 110 kilometer i timen i nødsporet i situationer, hvor der er optræk til kø.

De vil give en samfundsøkonomisk gevinst på knap tre kroner for hver krone, der investeres, fastslår Vejdirektoratet.

FDM: En midlertidig løsning
Udsigten til flere strækninger med kørsel i nødsporet til trods er FDM ikke ubetinget begejstret.

- Det er en midlertidig løsning. Et ekstra spor på den fynske motorvej er blandt de projekter, der ligger allerøverst, når man måler på den samfundsmæssige gevinst, fordi den fremmer mobiliteten. Som det er nu, er der faktisk ulykker dagligt på motorvejen, der er trængsel, og det er en af de strækninger, hvor der sker allerflest påkørsler, siger afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk til TV 2/Fyn.

- Anvendelse af nødsporet over Fyn kan være relevant i en tid, hvor penge til infrastruktur er begrænset, men det er vigtigt at understrege, at den netop kun er midlertidig, siger Torben Lund Kudsk og tilføjer:

- Derfor hæfter vi os også ved at det ifølge Vejdirektoratets analyse ikke er en holdbar løsning, men noget som kun skal stå på i en årrække, indtil men får udbygget vejene, og kun i perioder med myldretid.

Han slår fast, at anvendelsen af nødspor i myldretiden har vist en god effekt på Hillerød-motorvejen, og det er en model, der har været anvendt i årevis syd for grænsen.

Men det er ikke en permanent løsning.

Ved du noget? Så send os et tip