I det fynske folks tjeneste

Norden køber smart ind til sygehusene

De nordiske lande går sammen om at lave offentlige indkøb. De bedste indkøb opnås gennem samarbejde og ved at dele erfaringer.

Nordic Innovation støtter projektet Nordic Public-Private Innovation, der har en samlet finansiering på 10 millioner norske kroner.

Projektet har til formål at opsamle nordiske erfaringer om køb af udvikling og innovative løsninger til sundhedssektoren.

Det offentlige efterspørger flere intelligente løsninger, udviklet af private virksomheder, men det er svært at formulere deres præcise behov.

Det skyldes tit, at virksomhederne har fingeren på pulsen, men i det offentlige kender man ikke den nyeste teknologi.

Derfor vil man nu på tværs at grænserne opsamle de erfaringer, man har gjort sig om intelligente indkøb af innovation.

- Med projektet vil vi på tværs af Norden gøre det nemmere for virksomheder at samarbejde med offentlige parter om udvikling, afprøvning og køb af nye velfærdsløsninger siger Susan Dalum, der er projektleder i Syddansk Sundhedsinnovation.