Nordfyn indfører kædeansvar

En enig kommunalbestyrelse i Nordfyns Kommune vedtog torsdag at indføre kædeansvar i forbindelse med kommunale byggerier og andre opgaver.

Kædeansvar på kommunale byggerier og anlæg betyder at hovedentreprenøren på en kommunal opgave hæfter for, at underentreprenører overholder overenskomsten på området.

Målet er at undgå, at man bruger underleverandører, som har underbetalt østeuropæisk arbejdskraft ansat.

I Odense Kommune blev kædeansvar vedtaget af et snævert flertal i byrådet uden Venstre og Konservative.

Men i Nordfyns Kommune stemte alle kommunalbestyrelsesmedlemmer for.

Oversigt

    Oversigt