I det fynske folks tjeneste

Nordfyn: Kommunen opfinder job

Kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune vil lave jobs til de personer, der er på vej ud af dagpengesystemet.

Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune vil lave job til de personer, der er på vej ud af dagpengesystemet.

På Nordfyn vil kommunen helst ikke være med til at kaste borgere helt ud af dagpengesystemet, og derfor foreslår arbejdsmarkedsudvalget nu at tilbyde job til alle dem, der mangler mindre end 385 timer for at tilbageerobre sig retten til dagpenge.

- Vi vil meget gerne se, om vi kan være en form for sikkerhedsnet for nogle af de borgere, der ryger ud af dagpengesystemet og måske ikke engang kan samles op af et kontanthjælpssystem, så derfor har vi bedt forvaltningen om lige nu at beregne på en model, hvor vi kan hjælpe de borgere, siger Steen Brydegaard, der er formand for arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune.

LÆS OGSÅ: 3629 fynboer kan miste dagpengene

De mange ledige kommer i problemer fordi de ikke har haft et tilstrækkeligt stort antal arbejdstimer til at modtage dagpenge efter den nye dagpengereform.

- Det forslag kan vi utrolig godt lide. Det er et udtryk for at kommunen har handlet meget fornuftigt, siger A-kasseleder ved 3F Nordhøjfyn, Frank C. Larsen.

Der er sendt breve ud til 243 personer i Nordfyns Kommune.

Ved du noget? Så send os et tip