I det fynske folks tjeneste

Nordfyn vinder på vægten

Medarbejderne fra Bogense genbrugsplads bliver vejet på den store vægt.

Flere gange om året må medarbejderne fra genbrugspladserne i Nordfyns Kommune en tur på vægten. I kommunen er der nemlig sat ekstra fokus på sundhed.

Sundhedsambassadør Ole Hejn Hansen er glad for initiativet.

- Jeg kan jo selv godt lide ikke at veje for meget, men jeg kan også godt lide kage, så det er to modsætninger, så jeg synes, at det er spændende at arbejde med, siger han

Nordfyns Kommune har de seneste to år arbejdet intensivt med sundhedsskabende initiativer - og nu får de, som den første kommune i landet, et certifakt på deres sundhedsindsats som samlet arbejdsplads.

Den første kommune i hele landet

Allerede tilbage i april 2014 introducerede Nordfyns Kommune fem nye sundhedspakker til deres medarbejdere. Pakkerne indeholder blandt andet rygestop, madkasse med sunde opskrifter og helbredsintiativer, der skal hjælpe med behandlingstilbud hos eksempelvis fysioterapeuter og kiropraktorer.

-Det kan være med til at skabe noget arbejdsglæde og noget sammehold både i den enkelte afdeling, men også på tværs af afdelinger, forklarer Lone Sluthuus, som er HR Konsulent hos Nordfyns Kommune.

Ved du noget? Så send os et tip