I det fynske folks tjeneste

Nordfyns Kommune bliver anmeldt til Datatilsynet

Sløseri med flere børns cpr-numre får nu konsekvenser for Nordfyns Kommune. Kommunen bliver nu anmeldt til Datatilsynet.

Personfølsomme oplysninger er tydelige at se bag slettelakken, hvis man holder papiret oppe mod lyset.

TV 2/FYN kunne fredag fortælle, at Nordfyns Kommune i forbindelse med at en mor søgte aktindsigt i sin datters sag fik papirer, hvor flere børns cpr-numre var dækket af slettelak, og derfor letlæselige i lidt modlys.

Derudover var der også en hel side med en drengs strafbare forhold, som Kommunen slet ikke havde forsøgt sløret.

Moren til en af de børn, hvis cpr-numre der er blevet sjusket med, melder nu Nordfyns Kommune til Datatilsynet.