En af nøglerne til integration for de mange flygtningebørn, der kommer til Danmark, er kommunernes modtageklasser, hvor børnene starter kort efter de er flyttet hertil.
Ifølge en rundspørge hos syv af de ti fynske kommuner, har alle de adspurgte kommuner oplevet en stigning af elever i deres respektive modtageklasser.
I alt er antallet steget fra 356 elever den 1. september sidste år til 535 i april i år. En stigning på 50 procent. I Faaborg-Midtfyn Kommune er stigningen på 87 procent, og i Nyborg er antallet af børn i modtageklasserne steget med 70 procent.
Størst er stigningen på Nordfyn, og det får nu kommunen til at handle.
Lukker modtageklasser
I Nordfyns Kommune er alle modtageklasser samlet på Sletten Skole i Otterup, og siden september er antallet af elever mere fordoblet. Det giver en række udfordringer, og derfro vil et enigt Børn- og ungeudvalg i Nordfyns Kommunes nu lukke fem af kommunens modtageklasser, så der fremover kun er tre tilbage.
Flygtningebørnene skal i stedet spredes ud i de almindelige klasser på Bogense Skole og Søndersø Skole, hvor de kan se frem til at blive integreret på en skole, der ligger tæt på deres hjem.
- I stedet for at transportere børnene her til Sletten Skole i taxa hver eneste dag, og fjerne dem fra nærmiljøet, så synes vi i fælleskab, at det er vigtigt, at de er så tæt på deres bopæl, som overhovedet muligt, siger Jens Otto Dalhøj (LA), der er formand for Børn- og ungeudvalget i Nordfyns Kommune.
Jens Otto Dalhøj forsikrer om, at der følger økonomiske ressourcer med ud til de enkelte skoler og klasser, så skolerne ikke kommer til at blive presset af de nye elever.
Sproget skaber afstand
På Sletten Skole er næsten alle de nye elever i modtageklasserne fra Syrien, og det betyder, at det kan være sværere at få dem til at tale dansk, når de ikke er i en undervisningssituation.
- Det betyder, at det er arabisk, de taler, også i frikvartererne, og det betyder meget for, hvor hurtigt man får lært dansk, fortæller Mette Landtved-Holm, der er viceskoleleder på Sletten Skole.
Det kan de danske elever også mærke i skolegården, hvor de mange flygtningebørn trækker sig væk og isolerer sig fra de danske elever.
- Der er selvfølgelig nogle af dem, vi er meget sammen med og har et godt forhold til. Men ellers er det ikke særlig mange, vi snakker med, siger Oskar Wenckheim, der går i 8. A på Sletten Skole.
Hans klassekammerat er enig og har et helt konkret eksempel.
- Hvis vi for eksempel står heroppe og spiller fodbold, så er de dernede og spiller fodbold. Så vi er lidt adskilt på en måde, siger Stefan Christensen, der går i 8. A på Sletten Skole.
En af dem, der tydeligt mærker konsekvenserne af de mange nye elever, er Loris Al-Haj, der er lærer og koordinator for modtagerklasserne på Sletten Skole.
- Når vi har rigtig mange, der taler samme sprog, så er det også en udfordring, siger Loris Al-Haj.