I det fynske folks tjeneste

Nordisk Tekstil fyrer 30 ansatte

Op mod 30 ansatte mister deres job når Nordisk Tekstil til sommer afvikler sidste del af produktionen i Odense. Den 127 år gamle virksomhed bliver i stedet videreført som ren handelsvirksomhed.

-

Op mod 30 ansatte mister deres job når Nordisk Tekstil til sommer afvikler sidste del af produktionen i Odense. Den 127 år gamle virksomhed bliver i stedet videreført som ren handelsvirksomhed.


Beslutningen kommer efter syv år med uafbrudt tab for den gamle virksomhed.


Selvom blandt andet væveri og systue gennem årene er flyttet til udenlandske underleverandører, så har det ikke gjort Nordisk Tekstil mere konkurrencedygtig.


Derfor bliver også virksomhedens trykkeri og finish-afdeling flyttet til Portugal, Italien, Pakistan, Baltikum og Tyrkiet til næste jul.


Som ren handelsvirksomhed vil Nordisk Tekstil nu satse på design og salg og have lager i de eksisterende bygninger på Rugaardsvej i Odense.