Nordjysk afklapsning til OIK

For første gang i denne sæson satte OIK point til på udebane i isligaen, da AaB besejrede fynboerne 3 - 1 i det ny Gigantium Isarena torsdag.

Kampens første to perioder var præget af flere udvisninger til OIK, som AaB udnyttede til fulde.

OIK hang ved i første periode, som endte 1 - 1, men efter endnu et powerplay i anden periode blev det 2 - 1 og dermed var kampen faktisk afgjort.

I følge OIK.dk var odenseanerne ikke helt sig selv i forhold til tidligere udekampe, og AaB kunne "spadsere" sejren hjem med endnu et mål i tredie periode.

Jan Nemecek stod for den enlige fynske scoring, mens Rasmus Olsen, Aleksandr Semjonov og Ronny Larsen scorede for nordjyderne.

Oversigt

    Oversigt