To norske landsholdsspillere til GOG

Håndboldklubben GOG har skrevet kontrakt med tre nye spillere, forlænget tre andre, mens Jakob Larsen fortsætter som træner.

På et pressemøde tirsdag eftermiddag offentliggjorde GOG, at de har skrevet kontrakt med de to norske landsholdsspillere, Gøran Søgaard Johannesen og Magnus Jøndal.

21-årige Gøran Søgaard Johannesen kommer til Fyn fra Viking i Stavanger.

Playmakeren har scoret over 100 mål i den norske liga og spillet syv landskampe.

28-årige Magnus Jøndal spiller venstre fløj og kommer fra ØIF Arendal.

Han er fast mand på det norske landshold, hvor han har spillet 76 landskampe.

Han fik et gennembrud under EM i Polen, hvor han scorede 30 mål og var stærkt medvirkende til Norges store succes.

Udover de to solide forstærkninger har GOG skrevet kontrakt med deres eget talent, den 18-årige Jon Andersen.

Samtidig kunne klubben fortælle, at de forlænger med to nuværende ligaspillere: Lasse Møller og Frederik Clausen.

Jakob Larsen bliver som træner

Efter grundig overvejelser både hos ham selv og klubben har Jakob Larsen forlænget sin kontrakt med to år.

Klubbens overvejelser gik på, om det er tiden at få nyt blod ind på trænerposten, men tilfredsheden med Jakob Larsens arbejde gjorde udslaget.

Jakob Larsen har ikke skjuklt, at han håber at prøve noget andet end GOG i sin karriere, men han valgte altså at forlænge.

Oversigt

    Oversigt