Nova Bank samler krakkede banker

Nødlidende kunder i de krakkede banker under Finansiel Stabilitet bliver nu samlet i Nova Bank Fyn.

Det statslige skraldespandsselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, smelter nu selskabets syv danske banker sammen i én bank, hvor både private kunder og erhvervskunder bliver samlet.

Det erfarer dagbladet Børsen.

Dermed bliver Finansiel Stabilitet Danmarks 11. største pengeinstitut målt på udlån.

Ved aflæggelsen af halvårsregnskabet for 2010 var det samlede udlån for de krakkede banker under Finansiel Stabilitet 16,8 milliarder kroner.

Det bliver med stor sandsynlighed Nova Bank Fyn, der er selskabet efter den krakkede Fionia Bank, som bliver det fortsættende selskab, skriver Børsen. Her vil kunderne blive samlet.

Samtidig betyder sammenlægningen ifølge avisen, at Finansiel Stabilitet kun behøver én banklicens, ligesom det statslige selskab får mulighed for at udnytte en række synergier

Bøsen skriver, at det er uvist i hvilket omfang den nye struktur betyder fyringer blandt de ansatte i de syv krakkede banker, som i dag indgår i skraldespandsselskabet.

Det drejer sig om Ebh Bank, Eik Bank Danmark, Nova Bank Fyn (tidligere Fionia Bank), Løkken Sparebank (fusioneret med Ebh bank), Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 (tidligere Gudme Raaschou Bank), Roskilde Bank samt Finansieringsselskabet af 11/2 2010 A/S (tidligere Capinordic Bank).

Oversigt

    Oversigt