I maj 2016 begår den 18-årige kvinde Océane selvmord i den franske forstad Égly.
Hendes beslutning går ikke umærket hen. Helt bevidst livestreamer hun selvmordet med sin mobiltelefon, imens mere end 1000 unge mennesker kigger med.
Men hvad får drevet unge kvinder som Océane helt derud? Det forsøger Teater Momentum i Odense i deres forestilling 16:29 at finde svaret på ved at tage fat på historien om den første kvinde nogensinde, der livestreamede sit eget selvmod.
- Vi er i gang med at lave en triologi på Momentum, hvor vi arbejder med, hvordan vi som unge mennesker har det i Europa i dag. Selvmordsraten stiger for det første, og så er der opstået den her nye tendens til, at unge menensker livestreamer deres selvmord, og nu har vi taget fat i den første der gjorde det, for at fortælle hendes historie, for at starte et sted, fortæller Anna Malzer, der er instruktør på forestillingen.
Handler ikke om et selvmord
I forestillingen på Teater Momentum får man Océanes fortælling halvanden time op til, at hun begår selvmord. For da Océane tilbage i maj 2016 tog sit eget liv, forklarede hun sine følgere på mediet Pericope, at hun ville gøre noget vildt klokken 16:29. Efter hun har været online, er der et hul på halvanden time, hvor hun ikke giver lyd fra sig, inden hun tager sit eget liv.
Teaterstykket er en monolog, hvor skuespiller Amira Jasmina Jensen står alene på scenen som Océane.
Men Anna Malzer understreger, at forestillingen ikke bare handler om en kvinde og et selvmord. Forestillingen handler i højere grad om de problemer, som unge kvinder i franske forstæder kan opleve, og hvad der driver en kvinde som Océane til at vælge selvmordet som løsning.
- Der er ikke noget selvmord med visuelt i den her forestilling, for det er ikke det, der interessant for mig, siger Anna Malzer.
De franske forstæder
Ifølge instruktøren lever unge i de franske forstæder isoleret fra resten af Frankrig. Det tager dem evigheder at komme rundt på grund af svimlende høje priser på offentlig transport og benzinpriser, der stiger, så det ikke er muligt for arbejderklassen at skaffe sig biler til at komme rundt.
- Helt konkret så lever hun (Océane, red) i nogle omstændigheder ude i de her provinsbyer, som er fuldstændig cuttet (afskåret, red) af fra Frankrig, fortæller Anna Malzer og fortsætter:
- Så der er nogle unge mennesker lige nu, som står i en super fremtidsløs verden uden muligheder, men som på deres mobiler er meget, meget tæt på en drøm om noget bedre. Det clash udløser en helt bestemt slags unge mennesker, som er meget vrede, forvirret og i stor identitetskrise, og jeg synes, det er vildt vigtigt at kigge på, hvad der er for nogle konsekvenser ved det her, forklarer Anna Malzer.
Rejsen til Eglý
Instruktøren har selv været vidne til, hvordan det står til i den franske forstad Égly. For at blive klogere på de problemer, som kvinder i de franske forstæder kan have, har instruktør Anna Malzer af flere omgange rejst til Égly og boet sammen med unge kvinder, der minder om Océane. Den ene af turene var på tre uger.
- Det jeg fik allermest ud af var at snakke med piger på hendes alder.
- Jeg hang ud med dem i nogle dage, og så begyndte jeg at snakke mig ind i, hvordan de havde det i den her by. Så begyndte de nærmest at sige de samme sætninger, som Océane også sagde. Uden at ville begå selvmord, men de satte samme beskrivelse på byen. Så kunne jeg bare mærke, at hun ikke er en freak, hun er et helt almindeligt menneske, fortæller Anna Malzer.
Først ville kvinderne ikke tale med hende, fordi Anna Malzer spurgte ind til Océane, men hun fik dem alligevel overtalt til at se Océanes video.
- Så så de den, og så sagde de: "Shit, det er godt, du laver den her forestilling, for det er jo vores stemme", siger Anna Malzer.
Tænkt over etikken
Når man arbejder med emnet selvmord i både i kunsten og i medierne, skal man ifølge Livslininen forholde sig til WHO's anbefalinger. De etiske overvejelser og anbefalinger har Anna Malzer kigget på, mens hun skrev forestillingen.
- Dem har jeg kigget på, forklarer Anna Malzer.
I anbefalingerne står der blandt andet, at man huske at lade de efterladte få en stemme. Men det får de ikke i forestillingen.
- Hvis det nu havde været en dansk historie, så havde jeg aldrig gået ind i den uden at gå meget tæt på familien, fordi der havde været en kæmpe pressestorm omrking den familie, og det synes jeg slet ikke er etisk forsvarligt, siger Anna Malzer.
16:29 har premiere på Teater Momentum torsdag den 26. januar og spiller indtil den 20. februar.
Har du brug for hjælp?
Du kan se prøver fra forestillingen 16:29 i videoen herunder.