I det fynske folks tjeneste

Nu bliver ny busbane klar

Den nye busbane ved Odense Banegård Center er færdig og klar til brug.

Det her busserne fremover skal holde. Foto: Ole Holbech

Den midlertidige busbane på Østre Stationsvej foran Odense Banegård Center bliver nedlagt. Det gør den, fordi den nye busbane langs kantstenen samme sted er klar til at blive taget i brug fra fredag den 7. juni.

Læs også Letbanebyggeriet ved Odense Banegård går ind i næste fase

Man kan derfor nu begynde at se, hvordan banegårdens nye forplads kommer til at se ud med busserne ind mod selve banegårdsbygningen og den nye letbanestation i den modsatte side af vejen.

Meningen er, at det skal gøre det let at skifte mellem bus og letbane.

Biler skal ændre kørselsretning

Fra på fredag af vil busserne fordele sig på plads C, som er foran McDonald’s, og plads D foran Borgernes Hus.

Bilister, der skal ud fra parkeringskælderen under Fyens Stiftstidende, skal køre mod venstre og ud gennem busbanen den første uges tid.

Læs også Fynbus tilbyder gratis kørsel på valgdage

Når vejarbejdet i Nørregade-krydset er afsluttet, vil bilerne igen kunne køre til højre ud fra parkeringskælderen.

De nye holdepladser vil blive forsynet med bænke og infostandere.